DE USKREVNE - En alvorlig komedie

Der er forestillingsprøve på et teater. Alt er som det plejer, men inden længe vendes alt på hovedet. To personer ankommer og påstår de er roller, som gerne vil skrives færdig.

Men kan det passe? Findes roller udenfor teatret og kan de spille sig selv på en scene? Hvad er virkeligt og hvad er illusion? Og kan man dømmes ud fra en enkelt forkert handling?

DE USKREVNE er en bearbejdning af Pirandellos berømte ’6 karakterer søger forfatter’, som skabte furore da den fik premiere, fordi den stiller spørgsmål ved både menneskets og teatrets væsen. Spørgsmål om hvad en sand historie er og om sandhed overhovedet findes, tages op i en skønsom blanding af humor og tragik.

Mette Rønne står alene på scenen og spiller samtlige roller i forestillingen. Sidst hun gjorde det skrev anmelderne bl.a.: ’En masterclass i ekvilibristisk skuespilteknik og dødens charmerende’ og ’en skuespillerteknisk kraftpræstation’. Om instruktøren Anders Brink skrev de bl.a.: ’Lynende intelligent iscenesat’.

MEDVIRKENDE Mette Rønne
INSTRUKTØR Anders Brink Madsen
DRAMATURG Ditte Bichel
FOTO Tristan Rønne
PRODUCENT Kulturmarkt
TAK TIL Bue Wandahl, Holger Østergaard, Jakob Thrane, Jacob Rønne Danielsen, Mairu, Vilja, Ingrid og Per Pedersen

STØTTET AF: Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje & Dansk Skuespillerforbunds produktionsstøtte-midler.

SPILLETIDER

08.08.25 Brønderslev, BASaren

11.08.25 Sæby, Sæby Scenen

16.08.25 Uldum, Musik og Teaterhus

17.08.25 Silkeborg (Udsolgt)

18.08.25 Aarhus, Teatret Svalegangen

19.08.25 Aarhus, Teatret Svalegangen